 Arninge
kirke var oprindelig herredskirke i det, der dengang hed Arninge
herred. Den regnes derfor for en af de ældste på egnen, bygget af
teglsten i 1200-tallet.
Kirken var i katolsk tid indviet til Jomfru Maria, og altertavlen
var da også oprindelig et Mariabillede. Da den nuværende
altertavle blev sat op i 1644, blev Mariatavlen flyttet over på
korvæggen, hvor den hang, til den blev fjernet.
 Den
nuværende altertavle er i bruskbarok og skåret af Henrik Werner,
som også er mester for altertavlen i Maribo Domkirke.
 Døbefonten
i træ menes at stamme fra Henrik Werners værksted. Dåbsfadet er
fra omkr. 1575 og er et sydtysk arbjede med en bebudelsesscene og to
rækker springende hjorte.
 Krucifikset
på korvæggen blev fundet på loftet under den sidste store
restaurering i 1937. Det stammer fra omkring 1300, dog er korstræet
af nyere dato. Omkring issen ses spor af den forsvundne tornekrone.
Artikel om Kristus på korset
Inventar i øvrigt:
Prædikestolen er i høj-renæssance fra omkring 1605, typen kendes
fra mange kirker i stiftet.
Pengeblokken ved indgangen er jernbunden eg fra 1700-tallet. På den
lille pengebøsse står der: "Gjører vel imod de arme, så
skal Gud sig over jer forbarme. De fattiges bøsse udi Arninge sogn
1709".
Præstetavlen fra 1872 rummer navnene på alle præster efter
reformationen. Den første, Ole Grubbe, var en ven af Martin Luther.
 Ved
Arninge kirke står et af de for egnen karakteristiske tømrede
klokkehuse.
Klokkehuset eller klokkestabelen stammer fra middelalderen. Det er
en stolpekonstruktion af kraftigt egetømmer, som udvendigt er
beklædt med brædder.
Den nederste del er nu indrettet til kapel. De to klokker - den ene
er fra 1645, støbt af Michel Westfael, Rostock, den anden er fra
1728, støbt af Laurentius Strahlborn, Lybæk - er automatiserede.
|
