I marts 2000 blev Forslag til Ny Salmebog efter 7 års
kommissionsarbejde sendt ud til høring. I forhold til den
nuværende salmebog var 117 nye salmer foreslået optaget, mens 126
ikke var med. Resten af forslagets i alt 767 salmer var de
"gode, gamle" salmer. Nogle let revideret, andre - de mest
kendte og sungne - som man kender dem.
I det følgende års tid blev der landet over holdt et utal af
sogneaftener, gudstjenester med afprøvning af nye (og gamle)
salmer, foredrag, studiekredse og salmesangsaftener. Der blev
skrevet artikler, debatindlæg og læserbreve med synspunkter, der
spændte fra almindelig tilslutning til stor harme. Alle
interesserede kunne indtil udgangen af juli 2001 sende kommentarer
og reaktioner til Kirkeministeriet. Masser af enkeltpersoner,
menighedsråd og andre forsamlinger benyttede sig af det. Der indkom
over 1600 høringssvar, de fleste fyldige og på mange sider.
Derefter har salmebogskommissionen efter anmodning fra
kirkeministeren været samlet igen for at tage stilling til
kommentarerne og udarbejde sit endelige forslag til ny salmebog med
henblik på kgl. autorisation til brug i folkekirken. Dette
reviderede nye forslag bliver afleveret i løbet af foråret. Hvis
alt går som planlagt, vil der udkomme en ny salmebog i 2003.
Men skal vi slet ikke have en ny salmebog alligevel?
Den nye kirkeminister meldte straks efter sin udnævnelse ud med, at
hun slet ikke syntes, det var nødvendigt med en ny salmebog. Den
gamle var god nok, der lå ikke noget folkeligt krav bag en ny, og
desuden var der økonomien at tænke på.
Den udmelding vakte berettiget opsigt og en del debat. Foreløbig
er det endt med, at ministeren vil tage endelig stilling, når hun
har set det reviderede nye forslag og har talt med biskopperne.
Den "gamle" salmebog er fra 1953. Der er 754 salmer i
den, og af dem er 25 fra 1900-tallet. Resten er ældre og meget
ældre. Det er fint, at vi i Danmark har en gammel
salmesangstradition. Men der er noget galt, hvis man tror, at vi på
salmesangens område kan nøjes med, hvad der blev digtet for 100
år og mere siden. Traditionen skal løbende fornys - ellers dør
den. Alle de nye salmer, som er kommet til og blevet indsunget
gennem familiegudstjenester og børnekor osv. - de skal også have
plads i salmebogen.
Jamen, hvad med min konfirmationssalmebog?
Der er mennesker, der med rette har meget ømme følelser over for
deres konfirmationssalmebog. Det har jeg f. eks. - mest fordi min
far (og præst) har skrevet mit konfirmationsvers i den. Den kunne
jeg aldrig drømme om at smide ud. Men derfra og til at synes, at
der af den grund ikke skulle komme en ny salmebog nogensinde, er der
godt nok for langt.
Det vil de fleste nok også mene. Jeg kan være ude for til
begravelsessamtaler, at den "konfirmationssalmebog", der
er fundet frem og fundet salmeønsker i, er den endnu ældre fra
før den nuværende. Men vi plejer alligevel at finde ud af det. Og
sådan vil det også ske i fremtiden.
Ikke noget folkeligt ønske?
Det er blevet sagt i den ophedede debat, at der aldrig havde været
noget ønske fra "folket" om en ny salmebog. Det er
mildest sagt ikke rigtigt. Siden 70'erne er tillæg udkommet i en
lind strøm, og utallige er de fotokopierede ark med nye salmer, man
har måttet døje med. Hvis det ikke er udtryk for folkeligt ønske
om nye salmer, så ved jeg ikke, hvad det ellers er. Det må være
på tide at sige: Her er vi nået til nu. Nu skal vi have en
salmebog til os, der lever i dag - og især til vore børn og
børnebørn. Skal de lede fortvivlet i deres fine
konfirmationssalmebog og opdage, at 1) faktisk alle salmer er
skrevet i 1800-tallet og før, og at 2) ingen af dem, de også var
så glade for, da de gik til præst, minipræst eller spejder, er
med? Og derfor kan der heller ikke "bare laves et
tillæg".
Økonomien?
Det har været nævnt, at det vil blive en mega udskrivning, hvis
alle kirker skal udskifte deres salmebøger. Dertil er at sige, at
en del kirker faktisk har holdt sig tilbage med at udskifte gamle,
slidte salmebøger med indbindinger i opløsning og udrevne sider
(det er sine steder gået hårdt ud over afsnittet med julesalmer),
fordi man forventede en ny salmebog indenfor en overskuelig
årrække. Nogle menighedsråd har endda allerede sat penge af på
budgettet.
Men helt konkret er det ikke en helt så stor udgift, som nogen går
og drømmer op. I kirkerne her på egnen har man max. 50
salmebøger. En kirkesalmebog koster ca. 200 kr. Dvs. en udgift på
10.000 kr. i et budget, der ligger på 50.000 kr. om året til
vedligeholdelse/synsudsatte arbejder.
Endvidere kan man tænke sig, at man ikke tager skridtet fuldt
ud, men lader skiftet ske over en årrække. At man f.eks. anskaffer
et "klassesæt" til almindeligt gudstjenestebrug, og for
resten bruger de gamle eller laver salmeark, sådan som det f.eks. i
forvejen er almindeligt til juleaften, hvor der aldrig har været
salmebøger nok.
Hvad betyder en kgl. autorisation?
Som systemet fungerer, er det ministeren, der skal bære en ny
salmebog op til dronningen og bede hende autorisere den. En kgl.
autorisation betyder, at det, der autoriseres, er godkendt til brug
i Den Danske Folkekirke, og foruden salmebøger er
bibeloversættelser, alterbøger og ritualer
"autoriserede".
Menighedsråd og præst kan uden videre beslutte at tage en
autoriseret salmebog i brug. Hvis den ikke er autoriseret, skal
menighedsrådet søge om biskoppens tilladelse til at bruge den. Det
virker måske stift med denne autorisation. Men man kan også sige,
at den giver menighedsrådene frihed til at gøre, som man selv
beslutter, uden at blande de kirkelige myndigheder ind i det.
De kan sige: Vi vil gerne bruge den nye salmebog her hos os. Og så
kan de gøre det.
Eller de kan sige: Vi vil beholde den gamle salmebog her hos os. Så
gør de bare det.
Vil kirkeministeren ikke indstille den nye salmebog til
autorisation, fratager hun menighederne den frihed. Beslutter hun
sig derimod til at indstille den, giver hun menighederne frihed til
at sige ja eller nej. Det er nemlig sådan, at noget, der allerede
er autoriseret, ikke får taget autorisationen væk. Man kunne for
den sags skyld synge efter Kingos salmebog fra 1699, hvis man
syntes, det var sagen.
Vajsenshusets Forlag, som udgiver salmebøgerne, har sammen med
den rettighed også pligt til at sørge for, at der bliver trykt de
salmebøger, som efterspørges. Man holder altså ikke bare op med
at trykke den gamle salmebog, når der kommer en ny.
Hvad der er sket fra høringsfristens ophør til nu
Når salmebogskommissionen får til opgave at lave et nyt forslag
på baggrund af en høring, så skulle vi være temmelig underlige,
hvis vi var ligeglade med de mange grundige og kvalificerede og
engagerede høringssvar, der er sendt ind. Når det nye forslag
kommer, vil man derfor opdage, at de mest elskede og efterspurgte af
de udgåede salmer er kommet ind igen, at mange af de salmer, der
var ført tilbage til deres oprindelige form, har fået
salmebogsformen igen, og at der er kommet flere nye salmer med - alt
sammen fordi der er blevet lyttet.
Den nye salmebog skal nemlig være en salmebog, som vi alle
kommer til at holde af og bruger.
Birgitte Villadsen (artikel i kirkeblad for sognene i Rudbjerg, forår 2002)

|