Forside - Bibliotek - Artikel

Hvordan gik det så med menighedsrådsloven? 

Menighedsrådets sammensætning
De fire valgte medlemmer, som er nævnt ovenfor, havde bopæl i henholdsvis Jordbjerg, Langø, Knubbeløkke og Vesternæs. Når et af medlemmerne var fra Langø, skyldtes det, at der i de første år kun var ét menighedsråd i Kappel sogn. I april 1916 henstillede menighedsrådet til biskoppen at tage under overvejelse, om der muligvis burde oprettes et menighedsråd på Langø. Det blev bifaldet allerede i en ministeriel skrivelse af 16. maj samme år, og i november fandt det første menighedsrådsvalg i Langø kirkedistrikt så sted.
I 1945 er der dog noteret en forespørgsel til Langø menighedsråd om et fælles menighedsråd. Men det ønskede Langø ikke. 

Menighedsrådets dagsorden
De sager der var på menighedsrådets dagsorden både ligner og ikke ligner, hvad et menighedsråd beskæftiger sig med i dag. 

Sager som anmodning om lønforhøjelse fra lærer Pedersen på Langø og fordeling af kirkebøssens midler fylder meget. I sammenligning med nu undrer det, at der ikke er ét ord om budget og regnskab i øvrigt. Men den øvrige økonomi lå på det tidspunkt et andet sted, nemlig hos ”kirketiende-ejerne”, som havde en eller flere kirkeværger til at passe forretningerne. Det var først, da kirken i 1945 overgik til selveje, at forholdene blev nogenlunde som nu. Hele det forløb er omhyggeligt beskrevet i forhandlingsbogen. 

På et tidspunkt havde menighedsrådet vist også haft næsen for langt fremme. I hvert fald meddelte formanden på et møde i 1913, at provsten havde sagt til ham, at Kappel kirke ikke var selvejende, og at den derfor ikke skulle bestyres af menighedsrådet. Derfor fik Jens Frandsen overdraget ”at ordne det videre fornødne” med kirkeværgerne. Et andet eksempel: Det blev på et møde 17. december 1907 vedtaget at rette en henstilling til kirkeværgerne om at lade kirkegården holde i bedre orden. Petersen, Jordbjerg, valgtes til at overbringe henstillingen.

Kirkens personale hørte som nævnt under menighedsrådets område. Ringer, graver, kirkesanger, organist – og bælgetræder. Så sent som i 1941 fik fru Ernst Jensens datter bevilget lønforhøjelse for bælgetrædning med 20 kr. årlig, så lønnen dermed var 80 kr. årlig. 

1 – 2 – 3 salmebøger
På menighedsrådsmødet 26. oktober 1905 forhandledes der om indførelsen af den nye salmebog (Psalme-Bog for Kirke og Hjem, autoriseret 1899). Det blev vedtaget at indføre den helt fra nytår 1907.

I 1954 blev der afholdt menighedsmøde om den næste nye salmebog, den som var blevet autoriseret i 1953. Ingen havde indvendinger, og på et efterfølgende menighedsrådsmøde blev det vedtaget at indføre samt anskaffe nye salmebøger og at lade påsætte en hylde ved indgangen med plads til salmebøgerne.

For 3. gang har et menighedsråd netop haft lejlighed til at vedtage at indføre en ny salmebog, den som tages i brug pinsedag i år. 

Også andre forhold vedrørende gudstjenesten blev drøftet. I 1904 var et andet menighedsråd kommet med et forslag om adskillelse af overhøringen og konfirmationen med altergang hvilket anbefaledes. 

Man behandlede i 1909 en ny anordning om konfirmation, udsatte afgørelsen, men vedtog senere samme år indtil videre at bibeholde den gamle ordning. 
Også i 1909 behandlede rådet en bekendtgørelse om adgang til at benytte særkalke ved uddelingen af nadverens sakramente. Hvad den sag angik, havde medlemmerne ”ikke bragt i erfaring, at der hos sognets beboere var ønsker eller trang til særkalke”, så det vedtoges foreløbig intet at foretage desangående.

Sagen blev taget op igen i 1929, hvor man enedes om at tage på besøg i Tillitze kirke for nærmere at se, hvordan man havde ordnet det med særkalke derovre. Det var åbenbart et givende besøg. For på næste møde blev det enstemmigt vedtaget at få indført særkalke. Men det var så alvorlig en sag, at der blev indbudt til menighedsmøde i Kappel skole. Det fandt sted 13. august 1929. Der blev valgt ordstyrer, spørgsmålet blev forelagt og forhandlet og blev efter anbefaling af sognefoged Nielsen vedtaget enstemmigt. 

Men kvindelige præster var man imod!
På mødet 19. marts 1920 forelagde formanden en ministeriel skrivelse angåede spørgsmålet om kvindelige præster. Desværre kan man ikke læse direkte af protokollen, hvad menighedsrådet svarede. Der var nemlig 3 spørgsmål, som man svarede nej – nej – ja til. Men hvordan spørgsmålene lød fremgår ikke. Det måtte jeg i andre arkiver for at finde ud af. Det var den daværende kirkeminister, der spurgte menighedsrådene: 1) om de billigede en lov der ubetinget gav kvinder adgang til at blive ordinerede som præster, 2) det samme, men under særlige omstændigheder, 3) om der er noget i vejen for en kvindelig præst, hvis et flertal i menighedsrådet gerne vil have det? Det kan oplyses, at Kappel menighedsråd svarer som et markant flertal af landets øvrige menighedsråd.

I 1947 var spørgsmålet om kvindelige præster igen på dagsordenen. Hvert af menighedsrådsmedlemmerne skulle udfylde en spørgeseddel fra Landsforeningen af Menighedsråd. Svarene står derfor ikke i protokollen. Men loven om at kvinder kunne blive præster blev i hvert fald vedtaget samme år.

Og skolen skulle heller ikke være der
I 1946 vedtog menighedsrådet at lave en kirkegårdsregulering samt drøfte en kirkegårdsudvidelse med sognerådet, hvorunder man ville protestere mod det projekterede skolebyggeri lige overfor kirken. 
Der var rigtig gang i protesterne det år. Kirkegårdsreguleringen fik 106 beboere til at underskrive en skrivelse imod at der blev foretaget noget, der gjorde deres gravsteder mindre eller forskød dem i den ene eller den anden retning. Det gik åbenbart hedt til, for provsten var til stede under drøftelserne om det, men heldigvis enedes man om at indføje en bestemmelse i en ny kirkegårdsvedtægt, der tog hensyn til protesterne. Siden blev kirkegården også udvidet, og det krævede som man kender det fra i dag, møder og tegninger frem og tilbage, inden en godkendelse opnås. 
Og skolen? Sognerådet rykkede skolen 10 meter længere mod vest og 4 meter længere mod syd, og alle var glade. 

Eller hønsene!
Et menighedsråd har stort og småt på dagsordenen. En af de lidt morsommere: Haven i præstegården var blevet nyanlagt i 1960 efter nogle særlige tilskudsregler. Pastor Madsen blev gjort bekendt med vilkårene for dens senere pasning og vedligeholdelse. Og tænk: En par måneder senere må det henstilles til ham ikke at lade hønsene gå løs i den nyanlagte have! 

Det med lys og varme… 
Som nogle vil huske fra et tidligere kirkeblad, findes der et foto af pastor Thorup foran alteret i Kappel kirke, hvor man tydeligt kan se, at lysene i den syvarmede lysestage er elektriske. I 1934 ville nogle åbenbart også gerne have alterlys med indlagt elektrisk lys anskaffet i stedet for de hidtil brugte med levende lys. Sagen blev dog henlagt. Og i 1935 kunne det også være nok med de andre: De elektriske lys i den syvarmede stage i kirken ønskedes erstattet med levende lys.

Apropos lys er en gammel stridssag også nævnt: På menighedsrådsmødet 20. december 1924 enedes man om der skulle forhandles med formanden for Vestenskov menighedsråd om at få en lysekrone i Vestenskov kirke tilbage til Kappel kirke. 19. november 1925: ”Formanden fremlagde en skrivelse fra Vestenskov menighedsråd ang. lysekronen i Vestenskov kirke.” Mere står der ikke. Tør man gætte på hvad de har svaret? Lysekronen hænger i hvert fald stadig i Vestenskov kirke.

Og varmen: I juli 1938 var kakkelovnen nedtaget til reparation. Skulle den istandsættes eller skulle man søge anskaffet et moderne varmeanlæg? Man vedtog at udsætte anskaffelsen af et sådant og at lade kakkelovnen istandsætte. Men ved synet over kirken i 1941 blev det anset for nødvendigt at der blev installeret varmeværk. 

Der var dog også andre forhold, der da blev anset for nødvendige: at våbenhuset blev fornyet, at spåntaget på tårnet delvis blev fornyet, og at stolestaderne i kirken omdannedes. 

Og så videre 
Det kom alt sammen: elektrisk varmeanlæg, nyt våbenhus og en gennemgribende restaurering af kirken. Samt meget andet og mere. Om det må der fortælles en anden god gang. 

Skrevet af Birgitte Villadsen i anledning af 100-året for vedtagelsen af Lov om Menighedsråd,
Kirkeblad for sognene i Rudbjerg, sommer 2003